Den svenske historiker Ingemar Nordgren har i mange år forsket i goterne, og i flere tidligere indlæg har jeg beskæftiget mig med hans arbejde og hans synspunkter. Han har bl.a. fokuseret på ældre navne, der har ordet ring i sig og analyseret, hvordan sådanne ring-navne, som der er forholdsmæssigt mange af på Bornholm, kan have haft noget med ringe eller guldringe at gøre.

Sådanne ringe af guld har været båret eller ejet af højstående personer, nogen som har haft et særlig betroet forhold til høvdingen eller goden, eller som han har ønsket at belønne.

I begyndelsen af året udsendte Ingemar Nordgren et supplement til bogen “Goterkällan”, som er en revideret og udvidet version af hans afhandling “Goterkällan. Goterna – religion, organisation struktur. Om den gotiska etniciteten”, som han forsvarede på universitetet i Odense i 1999.

Grunden til udsendelsen af supplerende sider til bogen er, at han har studeret Sparlösastenen i Västergötland nøjere, hvilket har medført “En nytolkning av Sparlösastenens bildmotiv”, som det nye kapitel er navngivet. Den foreliggende tekst er i stor udstrækning inspireret af det nye kapitel, der dog fylder 24 sider, så vi må nøjes med at ridse lidt i overfladen.

Stenens billedsprog

Sparlösastenens billedverden antyder en klar forbindelse mellem Västergötland og den gotiske og byzantinske tradition, mener Ingemar Nordgren. Nordgren har tidligere set det afbildede hus på stenen som en forenklet katedral, men på det punkt har han nu ændret opfattelse.

Under huset er et skib i form af et form af en måneskive og et råsejl forsynet med et kors. På råen sidder to fugle. Under båden findes en rytter med nogle dyr, hvoraf det ene ligner en jagtleopard. Rytteren bærer tætsiddende busker og en blød tophue, en såkaldt frygisk hue, og holder et sværd, […]